top of page

Serpentin stenarten varierer i hårdhedsgrad og farve, som et resultat af indholdet af mineraler som krom og guld. Den er udgravet i stenbruddet ”Great Dyke”, der strækker sig 540 km fra nord til syd i Zimbabwe. 
 

Springstone er den foretrukne serpentin variant. Den er sort, finkornet og hård, og indeholder krom, der ligger som rødlige og brune striber og udgør de særlige hårde partier. Skulpturerne fremstår ofte med skarpe kanter og kontrastvirkninger mellem rå og polerede flader.


Opal stenen er en anden lys grøn variant med mange varierede farvesammensætninger. Den er meget anvendt på grund af sin faste struktur og sit farvespil, der udnyttes bevidst gennem de glatpolerede og afrundede former og flader. Den efterfølgende voksbehandling forstærker yderligere disse elementer.

 

Andre grønne serpentiner er "Lemon Opal" og "Leopard Rock".

 

 

Stenskulptørernes sans for udnyttelse af de anvendte stens naturlige former og farvelinier gør deres værker unikke, præget af artistisk kunnen og fantasi.

 
 

Skulpturerne kan stå ude hele året.

bottom of page